Amsterdam-traktaten

De vigtigste udvidelser og ændringer i traktatsamarbejdet i forhold til Maastricht:

Unionsmålsætningen

• Unionsmålsætningen ( tidl. art. A og B - herefter art. 1 og 2 ) styrkes og forenkles. Den tilføjes, at "beslutningerne træffes så åbent som muligt".

I art. B (Unionen har som mål) tilføjes følgende nye mål i forhold til Maastricht-traktaten:

• "et højt beskæftigelsesniveau"
• "en bæredygtig udvikling"
• "bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed"
• "fri bevægelighed for personer", kombineret med passende foranstaltninger vedr. kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

Parlamentet får større betydning og indflydelse.

• Forligssproceduren (art. 189B) gøres mere smidig. Ved første behandlingen af et forslag fra kommissionen, ændres afstemningsreglerne i parlamentets ved dens godkendelse eller ændringsforslag fra absolut flertal til alm. flertal.

Ministerrådet kan ikke vedtage et forslag, såfremt der ikke kan opnås forlig i forligsudvalget. I praksis betyder dette, at parlamentet kan stoppe vedtagelsen af en forslag (retsakt) på et tidligere tidspunkt i behandlingen.

• Parlamentet skal nu godkende både den samlede kommission og dens formandsvalg med alm. flertal.
• Kommissionens grøn- og hvidbøger skal fremover behandles ved en obligatorisk høring i Parlamentet.
• Nuværende og nye områder overføres til forligsproceduren (fælles beslutningstagen). Se oversigt.

Andre politikker og samarbejdsudvidelser

• Større hensyn til beskæftigelsen ved udformningen og gennemførelse af EUs politikker (Art. 118, 109N - 109S). Der nedsættes et beskæftigelsesudvalg ( art. 109S).

• Den frie bevægelighed af varer, tjenester, arbejdskraft og kapital indenfor EU skal være effektiv. De sidste handelshindringer skal fjernes.

• Forbrugerbeskyttelse (Art. 129A og 100A) og miljøpolitikken.

Kommissionen skal fremover godkende de enkelte landes særforanstaltninger under anvendelse af miljøgarantien.
Ved harmoniseringsdirektiver vedrørende det indre marked og med hensyn til sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse - skal Kommissionens forslag bygge på et højt beskyttelsesniveau - basereret på ny viden og på videnskabelige kendsgerninger

Miljøgarantien videreføres - men kommissionen skal fremover godkende de enkelte landes særforanstaltninger under anvendelse af miljøgarantien.
 

Der skelnes nu mellem 2 former:
 

A. Opretholde nationale ( mere vidtgående) regler på miljø- og arbejdsmijløområdet efter vedtagelse af fælles normer.

B. Indføre nationale regler på miljø- og arbejdsmiljøområdet efter vedtagelse af fælles EU normer.

Krav: Kommissionen skal have besked om begrundelserne herfor. Kommissionen kan så forkaste eller godkende sær reglerne indenfor 6 måneder - afhængig af om det vurderes som en skjult handelshindring.
 

• Skal være baseret på nye videnskabelige belæg.
• Skal være et specifik problem for det pågældende land.
• Have vist sig efter vedtagelsen af de harmoniserede regler.
• Kommissionen skal godkende særreglerne og påse at disse ikke er en skjult handelshindring eller vilkårlig forskelsbehandling.
  
  

Kommissionen skal herefter undersøge, om den skal foreslå en tilpasning af gældende EU direktiv.

• Folkesundhedspolitikken (art. 129)
• 
  Det fastslås, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved alle Eu´s politikker og aktiviteter. Eu´s indsats er et supplement til landenes politikker mod forebygning af folkesundheden. Det præciseres, at der kan vedtages særlige foranstaltninger på veterinær og plantesundhedsområdet til beskyttelse af folkesundheden.

• Åbenhed i beslutningerne (art. 191a)
• 
  Princippet om aktindsigt i Rødets, Kommissionens og Parlamentets dokumenter traktatsfæstnes. De nærmere regler herom skal vedtages indenfor 2 år efter Amsterdamtraktatens ikraftstrædelse.

  Afstemningsresultater, stemmeforklaringer og erklæringer til mødeprotokollen skal offentliggæres i forbindelse med Ministerrådets lovgivningsarbejde.

Institutionelle ændringer

• Kommissionsformanden gives politisk magt, med ret til at lede og fordele arbejdet i Kommissionen. Desuden får formanden medindflydelse på de enkelte landes valg af kommissærer.

• Flere samarbejdsområder (bl.a. arbejdsmiljø og -vilkår) overgår fra mellemstatsligt- til overstatsligt samarbejde.

Kvalificeret flertal indføres på områderne:
 

• Udligningsstøtte ved import af råvarer (art. 45,3).
• Samordning af love og administrativt fastsatte bestemmelser, der indeholder regler for fremmede statsborgere (etableringsret)(art. 56,2)
• Forskningsprogrammer og oprettelse af fællesforetagener indenfor forskning, teknologi og udvikling (art. 130,1 og 2).
  
  

samt på de nye områder:
 

• Beskæftigelse, beskæftigelsesretningslinier og tilskyndelsesforanstaltninger (art. 4 og 5).
• Social udstødning (art. 118,2).
• Lige muligheder for og behandling af mænd og kvinder (art. 119,3).
• Folkesundheden (art. 129,4).
• Åbenhed ved beslutninger (art. 191a)
• Bekæmpelse af svig (art. 209a)
• Statistik (art. 213a)
• Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri udveksling af sådanne oplysninger. (art. 213b)
• Om fjerne regioner og toldsamarbejde (art. 227,2)

• Der lægges et loft over antal medlemmer i Parlamentet på 700 medlemmer (art. 137).

Antallet af kommissærer søges begrænset, således at hvert medlemsland i en udvidet union får en kommissær hver, såfremt der opnås enighed om en ændring af stemmevægtene eller dobbelt flertal.

Dobbelt flertal vil blive anvendt på de områder, hvor der træffes med beslutninger med kvalificeret flertal. Ved et dobbelt flertal forstås kvalificeret flertal i Ministerrådet og et flertal på 60% af befolkningerne i de lande, som støtter forslaget.

Det indføres, at der skal afholdes en regeringskonference, hvor der skal ske en omfattende gennemgang af institutionerne ét år før medlemstallet overstiger 20 medlemslande, og træffes beslutning om en ny stemmefordeling.

• Det traktatsfæstnes (Art. F1), at EU´s medlemmer skal overholde menneskerettighederne, og kan ekskluderes fra dele af samarbejdet i modsat fald.

• Der indføres mulighed for at fremsætte og vedtage en "rammeafgørelse" i lighed med de øvrige retsakter. Rammeafgørelser anvendes til en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, og er bindende for medlemsstaterne hvad angår rammeafgørelsens mål, men hvordan målene opfyldes er op til de enkelte nationalstater.

Rammeafgørelser har ikke direkte virkning for borgerne, men er rettet mod de nationale parlamenter (folketing).

Forsvarssamarbejdet - Udenrigs- og sikkerhedspolitikken 

• EU vil markere sig mere i de verdenspolitiske emner og benytte WEU i forsvarspolitiske afgørelser og aktioner (art. J.1 - J.18).

I Amsterdamtraktaten overføres den praktiske udformning af udenrigs- og sikkerhedspolitikken til et overstatsligt samarbejde, dvs. fælles holdninger  vedtages med et kvalificeret flertal i Ministerrådet. De enkelte lande har dog stadigvæk vetoret (j. 13, stk. 2). Den overordnende politik besluttes forsat ved enstemmighed.
 

• Der indføres fleksibilitet, således at udenrigspolitiske beslutninger kan vedtages af en mindre kreds af lande ved en såkaldt konstruktiv afståelse. Et land (op til en tredjedel af stemmerne i Ministerrådet) kan vælge at undlade at stemme og samtidig erklære, at det/de ikke ønsker at indgå i afgørelsen. De vil herefter ikke være forpligtet af afgørelsen, men skal "under udvisning af gensidig solidaritet" afholde sig fra handlinger, der kan komme i konflikt med en aktion "fra Unionens side."

Politi- , asyl og  retsligt samarbejde - Schengen samarbejdet 

• Kommissionen gives initiativret indenfor strafferetligt-, told- og politisamarbejde.
• 
   
• Schengen samarbejdet (art. B), der er et samarbejde om bl.a. grænsekontrol og asylpolitik, bliver en del af EU-samarbejdet på mellemstatsligt niveau (søjle 3). (art. K.1. - K.17)

Der vil senere træffes beslutning om, hvilke af Schengen-reglerne der evt. overføres fra søjle 3 til søjle 1. Beslutninger træffes med enstemmighed også på de områder der overføres til søjle 1. Dette kan senere (med enstemmighed) ændres til kvalificeret flertal.

UK og Irland deltager ikke i dette samarbejde. En af Edinbourg - undtagelserne er dette samarbejde - hvor det blev fastslået, at Danmark kun i det omfang det (folketinget) selv vil, dvs. på mellemstatsligt niveau deltager heri.

Island og Norge deltager i Schengen samarbejdet udenfor traktatsgrundlaget.

De danske forbehold 

• Vil forsat gælde fuldt ud og er indskrevet i Amsterdam traktaten i en særlig Protokol om Danmark, hvor i der henvises til Edinburgh-afgørelsen.

© Jens Engelbredt 1997-98