 Edinburgh-aftalen |
Den danske EF-særordning - Edinburgh-aftalen (11. -12. december 1992) kom til at indeholde:
- Intet fælles forsvar
- Deltager ikke i møntunionens 3. fase (ØMU´en)
- Forbehold for EF - unionsborgerskab
- Intet overstatslig politisamarbejde
Danmark deltager ikke i den fælles forsvarspolitik og i WEU - men får
observationsstatus i WEU.
Danmark bevarer muligheden for at føre en selvstændig penge- og valutakurspolitik, og
fortsætter i EMS-samarbejdet, samt forberedelserne til 3. fase.
Danmark vil også fremover kunne bestemme, hvem der kan opnå dansk statsborgerskab.
Unionsborgerskabet træder ikke i stedet for dansk statsborgerskab, men er et supplement.
Andre EF borgere bosiddende i Danmark har dog de rettigheder, som unionsborgerskabet
medfører.
Danmark deltager fuldt ud i politi- og asylsamarbejdet, men udelukkende på mellemstatsligt niveau, dvs. uden suverænitetsafgivelse. Suverænitetsafgivelse på dette område vil kræve, at der er 5/6´s flertal i folketinget eller et flertal for deltagelse ved en folkeafstemning.
- Forbehold over for unionsmålsætningen
Efter danske og britiske ønsker blev artiklen om, at EF skulle bevæge sig mod en føderation slettet i Maastricht-traktaten.
De danske særordninger gælder indtil Danmark selv ønsker at ophæve dele af denne eller alle forbeholdene. Danmark kan tillige opretholde den gældende lovgivning for sommerhuse, samt opretholde sin nationale kulturstøtte. Desuden krav om større åbenhed og demokrati, samt større respekt for nærhedsprincippet (også kaldet subsidaritetsprincippet).
Maastricht traktaten blev med ovenstående Edinbourg aftaler sendt til folke afstemning den 27. feb. 1993.
Efter Amsterdam-traktatens tiltrædelse er Danmarks forbehold for EU unionsborgerskabet indarbejdet som et generelt princip gældende for alle i EU samarbejdet.
| Copyright © Jens Engelbredt 1997-98 |