EUs historie - Lomé konventionen

Lomé konventionen

Lome står for de handelsaftaler EU har indgået med især tidligere franske koloniserede afrikanske og vestindiske lande.
Frankrig havde havde i 1957 endnu kolonier i Afrika, og forlangte i forbindelse med Romtraktatens toldunion en associeringsaftale, som gav disse kolonier forsat adgang til det franske marked. Handels- og associeringsaftalen Yaundé-konventionen, som blev indgået i 1963, dannede grundlaget for EU fremtidige ulandsbistand. GB´s optagelse i 1973 bragte de tidligere engelske kolonier ind i handels- og bistands samarbejdet.

Yaundé aftalen blev i 1975 afløst af Lomé-konventionen (Lomé I). Konventionen gav AVS landene toldfri adgang til det vest-europæiske marked for især råvarer. Tekstil- og landbrugsvarer var ikke omfattet af aftalen, da disse varer ville give for hård en konkurrence for de europæiske producenter.

Siden er Lomé fornyet tre gange.Lomé IV udløber efter 10 år i 1999, og antallet af deltagende AVS-lande (betegnelse for tidl. kolonier i Afrifa, Stillehavet og Vestindien) oppe på 69 lande.

I september 1998 indleder EU forhandlinger om en ny samarbejdsaftale som afløser for Lomé IV med AVS.
Dette skulle gerne lede frem til en ny aftale Lome V, hvis indhold hovedsaligt går på at bekæmpe fattigdommen i Lomé landene.

I EU institutionerne er man idag nået til enighed om, at de tidligere aftaler ikke har haft den ønskede virkning, og at en ny aftale skal gå i retningen af mere samarbejde - partnerskab, som mere langsigtet kan bekæmpe fattigdommen.

EU ønsker også at give samarbejdet et politisk islæt, hvor demokrati og menneskerettigheder er på dagsordnen. EU vil således kræve et total forbud mod landminer, samt sikre en tidsplan for rydning af nuværende områder med miner.