EU s historie - De nye ansøgerlande

Fact om de 11 ansøgerlande

Efter planen vil der blive indledt individuelle forhandlinger om EU medlemsskab med "tilsagnslandene" senest i januar 1999.

Optagelsesforhandlinger med Estland, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovenien og Cypern startede den 30. marts 1998, og den 10. nov. 1998 påbegyndte man med de 6 "udvalgte" lande konkrete politiske forhandlinger om deres optagelse i EU.

Kommissionen fremlagde forinden den 4. nov. en ny rapport over ansøgerlandenes politiske og økonomiske status. Landene har gjort store fremskridt, men meget mangler endnu i lande som Letland, Litauen og Slovakiet. Værst ser det dog ud for Bulgarien og Rumænien.

Optagelsesbetingelserne

På EU-topmødet i København i 1993 blev betingelserne for optagelse fastlagte - de såkaldte Københavnerkriterier:

Medlemskab kræver, at ansøgerlandet har opnået institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal; det kræver endvidere en fungerende markedsøkonomi samt evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen. Medlemsskab forudsætter, at ansøgeren er i stand til at tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union.
(Kilde: AE-nyt, jan. 98)

Inden udvidelsen kan påbegyndes har EU i Amsterdamtraktaten givet sig selv en opgave med at gøre sig klar til udvidelsen. Det gælder ændringer i antallet af kommissærer, stemmefordeling og en reformering af landbrugsordningerne og de sociale strukturfonde.

For Cyperns vedkomne står kravet om, at striden mellem Grækenland og Tyrkiet skal løses, inden landet kan blive medlem af EU. Malta har nu ombestemt sig efter et regeringsskifte i september 1998, og nu meldt sig som ansøger til det forjættede og rige EU.

Status og økonomisk udvikling for ansøgerlandene

Ansøgerland	BNP pr. indb. i % af EU landenes gns. 1)		Optagelses status	Arbejdsstyrke besk. ved landbrug % 2)	Indbyggere mill. 2)	Økonomisk vækst %
	1995	1997		1995	1995	1996	1998
Malta	?	?	må vente
Litauen (Lithuania)	5	22,5	må vente	23,8	3,7	3,6	4,4
Rumænien	7	21,4	må vente	34,4	22,7	4,5	-5,5
Bulgarien	7	19,3	må vente	23,2	8,4	-10	4
Letland (Latvia)	8	18,2	må vente	18,5	2,5	1,5	3,8
Estland (Estonia)	11	25,0	tilsagn	13,1	1,5	1,9	4
Slovakiet	14	39,2	må vente	9,7	5,4	7,0	4,4
Polen	14	31,9	tilsagn	26,9	38,6	6,0	4,8
Tyrkiet	14	?	må vente	53	60,8*	?	?
Ungarn	19	35,0	tilsagn	8,0	10,2	0,5	5,0
Tjekkiet	20	56,9	tilsagn	6,3	10,3	4,2	-2,2
Slovenien	42	62,6	tilsagn	7,1	2,0	2,5	3,9
Cypern	71	?	tilsagn	14	0,7*	?	?
Danmark	142	?	medlem i 73	5,1	5,2	2,7	?
EU	100	100		5,3	371,6	1,7	?

1) Opgjort i købekraftspariteter 2) Tallene er for 1995, undtagen *1993.

Kilder: European Commission, UN, Werdensbanken, IMF, OECD, Statistisk Tiårsoversigt 1996, 1998.

Se også UM-tema - EU´s udvidelse