EU Parlamentet fik efter Maastricht-traktaten 1/1-94 mere magt med indførelsen af forligsproceduren, hvor Parlamentet nu kan stoppe
vedtagelser. Med forligsproceduren imødekom man hermed delvis kritikken om det
demokratiske underskud i EU. Parlamentet har også afgørende indflydelse på EU
kommissionen, idet kommissionen inden dens tiltrædelse skal godkendes af Parlamentet.
Parlamentet kan også når som helst afsætte den samlede kommission. I marts måned 1999
var dette lige ved at ske, men kommissionen valgte selv at træde af forude for en
afstemning i Parlamentet.
De ialt 626 parlamentsmedlemmer vælges ved direkte valg i de enkelte lande hver 5. år (første gang i 1979), og fordeler sig på medlemslandene således:
Antal medlemmer |
Valgt i |
99 |
Tyskland |
87 |
Frankrig, Italien og Storbritanien (hver) |
64 |
Spanien |
31 |
Holland |
25 |
Belgien, Grækenland og Portugal (hver) |
22 |
Sverige |
21 |
Østrig |
16 |
Danmark og Finland (hver) |
15 |
Ireland |
6 |
Luxemborg |
Parlamentets medlemmer er som i folketinget organiseret i politiske grupper, hvor gruppen af europæiske socialister (PES - Parly of European Socialists) er den største gruppe med 214 medlemmer. I denne gruppe finder man f.eks. de 4 danske socialdemokratiske medlemmer Freddy Blak, Torben Lund og Helle Thorning-Schmidt.
Fordelingen af Parlamentets medlemmer på politiske grupper ser sådan ud (juni 99): |
||
Gruppe |
Antal 1) |
Heraf fra Danmark (efter valget 10. juni 99) |
| PES - Party of European Socialists PSE - De Europæiske Socialdemokraters Gruppe |
221/180 |
3 (Socialdemokratiet) Blak, Lund og Thorning-Schmidt |
| EPP - European Peoples Party PPE - Det Europæiske Folkepartis Gruppe |
173/226 |
1 (Konservative) Rossing |
| LDR - Liberal, Democratic and Reformist Party ELDR - Det Europæiske Liberale & Demokratiske Partis gruppe |
52/43 |
6 (5 fra Venstre og 1 fra Det Rad. Venstre) Haarder, Busk, Jensen, Riis-Jørgensen, Andreasen og Dybkjær |
| GUE/NLG - Confederal Group of the United Left Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe - Nordisk Grønne Venstre |
31/36 |
1 (SF) Frahm |
| FE - Forza Europe | 29/35 |
0 |
| UE - Union for Europe Group UPE - Gruppen Union for Europa |
26/17 |
0 |
| GRN - Green Group V - Gruppen De Grønne i Europa-Parlamentet |
25/37 |
0 |
| ERA - Europaean Radical Alliance ARE - Europæisk Radikal Alliance |
19/14 |
0 |
| EN - Europe of Nations Group EDN - Gruppen af uafhængige for Nationernes Europa |
19/20 |
5 (Folkebev. mod EU, 6. junibevægelsen og Dansk Folkeparti) Bonde, Okking, Sandbæk, Kraup og Camre. |
| NI - Ikke medlem af gruppe | 31/18 |
0 |
| I alt | 626 |
|
1) Tallene viser fordelingen før og efter valget i 1999

I 1979 var det første direkte valg af medlemmer til parlamentet, dvs. borgerne i eu
skulle til stemmeurnerne, for at vælge deres parlamentsmedlemmer. Knap halvdelen af de
stemmeberettigede danskere, 47,89% gik til valgurnerne.
Ved de efterfølgende valg i 1984, 1989 og 1994, var valgdeltagelsen henholdsvis 52,4%,
46,2% og 52,9%, hvilket i alle 4 tilfælde ligger under gennemsnittet for valgdeltagelsen
i EU (henholdsvis 63%,61%, 58,5% og 56,8%), og er også langt under stemmeprocenterne ved
folketingsvalg i Danmark. Den 10. juni 1999 gennemføres det 5. direkte valg til
parlamentet.
Valget i 1999 |
|
| Ved valget den 10. juni 99 var stemmedeltagelsen på knap 50% lavere end ved valget i 1994 på trods af, at parlamentet efter Amsterdamtraktaten har fået mere indflydelse på beslutningerne i EU. Den lave interesse menes at skyldes den debat og virak der har været forinden omkring svindel og parlamentets behandling og nedstemning af en løn, rejse- og diæt reform for parlamentsmedlemmerne. Kandidaterne til parlamentet havde ellers fået forbud mod at gøre de 4 danske forbehold/undtagelser til et valgtema. (Kilde: Udtalelse i TV fra Scheiman) | |
Copyright © Jens Engelbredt 1997-99 (redigeret sidst 16.07.99)